Rare Bird logo

/ referencer / filmklip / dokumentarfilm / profil



Rare Bird Production drives af producer og instruktør Andreas Haaning Christiansen (f. 1968). Jeg har beskæftiget mig professionelt med film og kommunikation siden 2001. Jeg er akademiker (cand.scient.soc.) og har arbejdet nogle år i IT- og kommunikationsbranchen. Så tog jeg et skridt ud i det ukendte. Jeg ville lave en dokumentar om et særegent rockband - finske 22-Pistepirkko.

Bevæbnet med et kamera fra Zentropa sprang jeg på en turbus og tilbragte 6 uger med bandet i Europa. Det blev starten på en lang proces med at stykke en fortælling sammen. Og det lykkedes. Dansk og finsk tv købte filmen, som også senere udkom på dvd. Lige siden har jeg kombineret dokumentargenren med at producere kommunikation for offentlige og private virksomheder. I årenes løb har jeg lært håndværket (filme, klippe, instruere) og opbygget relationer til specialiserede fotografer og klippere, så jeg kan inddrage de folk det kræver for at løse en given opgave.


Et samarbejde med Rare Bird Production er kendetegnet ved en engageret, fleksibel og kreativ tilgang til opgaveløsning. Jeg er såvel analytisk som empatisk og det er min erfaring, at disse evner er essentielle i skabelsen af en fortælling, der ofte involverer folk som ikke er trænet i at optræde foran et kamera.




Rare Bird Production - Vesterfælledvej 1A, 4. 1750 Kbh V -  rarebird@me.com - tlf: 2068 0954 - www.rarebirdproduction.dk